Nordlangeland pastorat
Pieter Bruegel den Ældre: Kampen mellem karneval og faste (1559). Kunsthistorisches Museum, Wien.
Fastetiden
I vore dage er det som om, at det kun er dét, der går forud for fastetiden, nemlig fastelavnsfesten, der er blevet tilbage af fastetiden.
Ordet "fastelavn" kommer af det tyske "Fastelabend", der betyder aftenen før faste. Fastelavnssøndag blev også i gamle dage kaldt "flæskesøndag", fordi den dag fik man kød for sidste gang inden fastetiden. Så sagde man "carne vale", og det er latin og betyder "farvel til kødet".
Askeonsdag - onsdagen efter fastelavn - begynder fastetiden. Det vil sige tiden mellem fastelavn og påske, hvor folk fastede i 40 dage. Det er der stadig mange katolikker, der gør.
Og her på den sidste dag – eller de sidste dage - inden fasten havde man alle mulige løjer: Man slog katten af tønden, og man havde andre lege; man havde karneval, maskerader og klædte sig ud. Nu er fastelavn blevet en tid for børnenes løjer. Nøjagtig som det sker ved vore dages fastelavnsfester.
Men tiden inden påske var ikke kun det rene pjat før i tiden, i gamle dage. Det var alvor. Det var en tid for forberedelse og forbedring; en tid for bod og forsoning. Det var den tid, hvor man forberedte sig på påsken - med bod og faste, med fordybelse i Jesu lidelser.
Salmedigteren Thomas Kingo har skrevet en række salmer, hvor han fordyber sig i fastens temaer, i Jesu lidelser. Det er salmer som: "Over Kedron Jesus træder", "Længe haver Satan spundet" og "Rettens spir det alt er brækket". Det er salmebogens numre 180-187.
Ordet "fastelavn" kommer af det tyske "Fastelabend", der betyder aftenen før faste. Fastelavnssøndag blev også i gamle dage kaldt "flæskesøndag", fordi den dag fik man kød for sidste gang inden fastetiden. Så sagde man "carne vale", og det er latin og betyder "farvel til kødet".
Askeonsdag - onsdagen efter fastelavn - begynder fastetiden. Det vil sige tiden mellem fastelavn og påske, hvor folk fastede i 40 dage. Det er der stadig mange katolikker, der gør.
Og her på den sidste dag – eller de sidste dage - inden fasten havde man alle mulige løjer: Man slog katten af tønden, og man havde andre lege; man havde karneval, maskerader og klædte sig ud. Nu er fastelavn blevet en tid for børnenes løjer. Nøjagtig som det sker ved vore dages fastelavnsfester.
Men tiden inden påske var ikke kun det rene pjat før i tiden, i gamle dage. Det var alvor. Det var en tid for forberedelse og forbedring; en tid for bod og forsoning. Det var den tid, hvor man forberedte sig på påsken - med bod og faste, med fordybelse i Jesu lidelser.
Salmedigteren Thomas Kingo har skrevet en række salmer, hvor han fordyber sig i fastens temaer, i Jesu lidelser. Det er salmer som: "Over Kedron Jesus træder", "Længe haver Satan spundet" og "Rettens spir det alt er brækket". Det er salmebogens numre 180-187.
Fastetiden er tiden, hvor man ser kritisk på sig selv. I gamle dage fastede man for bedre at kunne koncentrere sig om det årlige selv-eftersyn i fastetiden. Et eftersyn, der selvfølgelig, hvis man er ærlig, fortæller en, at der er mange ting, man ikke har gjort godt, rigtigt eller ærligt. Det er det, man i kirken kalder synd.
