Nordlangeland pastorat
Sognehuset i Bøstrup
Det sker i sognehuset:
Det begyndte med en nytårsraket!
Sognehuset i Bøstrup - Langelands eneste sognehus – har 25 års jubilæum onsdag den 1. juni 2011.
Ved årsskiftet mellem 1982 og 1983 nedbrændte forpagter-boligen ved Bøstrup kirke, der lå lige op ad kirkegården, tæt ved præstegården. Huset blev ramt af en nytårsraket.
Menighedsrådet ved Bøstrup kirke besluttede sig for ikke at genopføre forpagterboligen. I stedet ville man indrette mødelokale, konfirmandstue, graverkontor og toiletter i den gamle staldbygning. De ni hektar jord præstegårdsjord blev solgt.
I Bøstrup-Snødes kirkeblad julen 1985 kunne sognepræst Søren Hermansen skrive: “… nu 2 år og 10 måneder senere står vi om ikke ved indgangen til det forjættede land, så dog ved en ny epokes indledning”. Tilladelserne og finansieringen var langt om længe faldet i hak. Byggeriet kostede 800.000 kr., der betaltes af brandforsikringen og jordsalget.
Den 1. juni 1986 blev sognehuset indviet med maner. Der var festgudstjeneste i kirken ved domprovst Poul Erik Andersen. Søren Hermansen skrev i kirkebladet: “Et sted mellem 120-130 mødte op og gjorde dagen festlig. Sin virkelige ildprøve stod huset et par uger senere, da vores pensionistudflugt endte med spisning i sognehuset. God suppe og varmt peberrodskød til 118 mennesker – det blev en virkelig herlig dag. … Så i august sad der 135 mennesker til en Flygtning-86-aften med Gitte og Erik Wedersøe. Jo, huset har fået en god start.”
Begyndelsen var god, og godt har det også været de næste 25 år! Det er imponerende, hvad der har været af aktiviteter i sognehuset i Bøstrup.
Nogle få måneder efter indvielsen havde FFF – Folkekirkens Folkeoplysnings Forbund – sin første foredragsrække, og i snart 25 år har foredragsforeningen FFF arrangeret spændende og tankevækkende foredrag med nogle af landets bedste foredragsholdere som f.eks. Troels Kløvedal, Hans Jørgen Bonnichsen, Herbert Pundik, Kathrine Lilleør... Sognehuset er helt fyldt ved foredragene med 130 deltagere og ventelister.
Sognehuset i Bøstrup var først sognehus for Bøstrup-Snøde pastorat. I 1990 blev pastoratet delt, og Bøstrup og dermed blev sognehuset lagt sammen med Tullebølle og Tranekær sogne. Sognehuset har været en fantastisk støtte til det kirkelige liv, uanset hvilket pastorat det nu har ligget i.
Det er fantastisk, hvad der har været af liv i det hus. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg som en meget ung og meget mager landssekretær i Dansk Sømandskirke var i sognehuset for at fortælle sømandskredsen om et vikariat i Singapore, jeg havde passet i et par måneder. Rammerne var strålende og kredsens engagement var fantastisk. Den årlige basar var en stor begivenhed i sognehuset, og en god indtægt for Sømandskirken.
Sognehuset giver så godt et miljø for konfirmationsforberedelsen, at menighedsrådene og jeg har besluttet at blive ved med at have konfirmationsundervisning i Bøstrup, selv om det giver nogle transport-problemer, nu hvor syvende-klasserne ikke mere går på Snøde skole.
Gad vide hvor mange liter kaffe, der er blevet drukket i det hus? Det er i hvert fald tankevækkende, hvor mange møder, sogneaftener, kirkekaffer, valghandlinger, meget mere, der er blevet afholdt i det hus. Sognehuset har været et godt værktøj for præsten, rummelige rammer for menigheden, et fantastisk mødested for pastoratet og et plus for Nordlangeland.
Sognehuset i Bøstrup begyndte med en nytårsraket. En raket flyver højt og lyser op. Raketten blev til et sognehus, hvor tankerne har fløjet højt, og mennesker er blevet oplyst om livet og kristendommen.
Menighedsrådet ved Bøstrup kirke besluttede sig for ikke at genopføre forpagterboligen. I stedet ville man indrette mødelokale, konfirmandstue, graverkontor og toiletter i den gamle staldbygning. De ni hektar jord præstegårdsjord blev solgt.
I Bøstrup-Snødes kirkeblad julen 1985 kunne sognepræst Søren Hermansen skrive: “… nu 2 år og 10 måneder senere står vi om ikke ved indgangen til det forjættede land, så dog ved en ny epokes indledning”. Tilladelserne og finansieringen var langt om længe faldet i hak. Byggeriet kostede 800.000 kr., der betaltes af brandforsikringen og jordsalget.
Den 1. juni 1986 blev sognehuset indviet med maner. Der var festgudstjeneste i kirken ved domprovst Poul Erik Andersen. Søren Hermansen skrev i kirkebladet: “Et sted mellem 120-130 mødte op og gjorde dagen festlig. Sin virkelige ildprøve stod huset et par uger senere, da vores pensionistudflugt endte med spisning i sognehuset. God suppe og varmt peberrodskød til 118 mennesker – det blev en virkelig herlig dag. … Så i august sad der 135 mennesker til en Flygtning-86-aften med Gitte og Erik Wedersøe. Jo, huset har fået en god start.”
Begyndelsen var god, og godt har det også været de næste 25 år! Det er imponerende, hvad der har været af aktiviteter i sognehuset i Bøstrup.
Nogle få måneder efter indvielsen havde FFF – Folkekirkens Folkeoplysnings Forbund – sin første foredragsrække, og i snart 25 år har foredragsforeningen FFF arrangeret spændende og tankevækkende foredrag med nogle af landets bedste foredragsholdere som f.eks. Troels Kløvedal, Hans Jørgen Bonnichsen, Herbert Pundik, Kathrine Lilleør... Sognehuset er helt fyldt ved foredragene med 130 deltagere og ventelister.
Sognehuset i Bøstrup var først sognehus for Bøstrup-Snøde pastorat. I 1990 blev pastoratet delt, og Bøstrup og dermed blev sognehuset lagt sammen med Tullebølle og Tranekær sogne. Sognehuset har været en fantastisk støtte til det kirkelige liv, uanset hvilket pastorat det nu har ligget i.
Det er fantastisk, hvad der har været af liv i det hus. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg som en meget ung og meget mager landssekretær i Dansk Sømandskirke var i sognehuset for at fortælle sømandskredsen om et vikariat i Singapore, jeg havde passet i et par måneder. Rammerne var strålende og kredsens engagement var fantastisk. Den årlige basar var en stor begivenhed i sognehuset, og en god indtægt for Sømandskirken.
Sognehuset giver så godt et miljø for konfirmationsforberedelsen, at menighedsrådene og jeg har besluttet at blive ved med at have konfirmationsundervisning i Bøstrup, selv om det giver nogle transport-problemer, nu hvor syvende-klasserne ikke mere går på Snøde skole.
Gad vide hvor mange liter kaffe, der er blevet drukket i det hus? Det er i hvert fald tankevækkende, hvor mange møder, sogneaftener, kirkekaffer, valghandlinger, meget mere, der er blevet afholdt i det hus. Sognehuset har været et godt værktøj for præsten, rummelige rammer for menigheden, et fantastisk mødested for pastoratet og et plus for Nordlangeland.
Sognehuset i Bøstrup begyndte med en nytårsraket. En raket flyver højt og lyser op. Raketten blev til et sognehus, hvor tankerne har fløjet højt, og mennesker er blevet oplyst om livet og kristendommen.
Sognepræst Torben Poulsen.
Fra Kirkebladet foråret 2011.
