Nordlangeland pastorat
Stoense kirke.
Jesu fødsel. Detaltje fra Gudewerdts prædikestol.
Forklarelsen på bjerget (Matt 17,5). Glasmosaik af Maja Lisa Engelhardt, 2005.
Stoense kirke genåbnes
Efter to års restaurering genåbnes Stoense kirke den 21. september
Søndag den 21. oktober 2012 opstod der brand i Stoense kirke. Brandvæsenet fik hurtigt kontrol med ilden, der var opstået i kirkens varmeanlæg, som er placeret i tårnrummet over koret.
En stor renovering er ved at være fuldført, og kirken genåbnes den 21. september.
En stor renovering er ved at være fuldført, og kirken genåbnes den 21. september.
Ligger midt på vejen
I folkemunde har det altid heddet sig, at Stoense kirke lå midt i vejen, og det er ikke helt forkert.
På det gamle kort kan man se, at vejen gik både vest og øst om kirken. Kirkegården lå først på jord vest for gadekæret. Senere blev der etableret kirkegård omtrent, hvor Stoensevej 10 er i dag, indtil den nuværende kirkegård blev etableret sidst i 1800-tallet.
På det gamle kort kan man se, at vejen gik både vest og øst om kirken. Kirkegården lå først på jord vest for gadekæret. Senere blev der etableret kirkegård omtrent, hvor Stoensevej 10 er i dag, indtil den nuværende kirkegård blev etableret sidst i 1800-tallet.
Opført i middelalderen
Man regner med, at den første kirke blev opført på stedet i middelalderen. I 1600 blev kirken forlænget mod vest og fik hvælvinger. Der kom tårn på oven på koret, hvilket er usædvanligt, og et våbenhus blev bygget mod syd. Ved slutningen af 1700-årene blev der tilføjet et sakristi og en udbygning mod nord.
Stoense kirke var annex til Snøde kirke. Det betød, kirken havde præst og kapellan fælles med Snøde kirke. Sådan var det indtil 1971, hvor det blev præsten i Hou sogn, Stig Munch, der kom til at betjene Stoense og Hou kirker og fra 1990 også Snøde kirke.
Stoense kirke var annex til Snøde kirke. Det betød, kirken havde præst og kapellan fælles med Snøde kirke. Sådan var det indtil 1971, hvor det blev præsten i Hou sogn, Stig Munch, der kom til at betjene Stoense og Hou kirker og fra 1990 også Snøde kirke.
Kirkens indre
I kirken er der fem specielle indhuggede stenfigurer samt en døbefont i granit, af den såkaldte sydfynske type, der er dekoreret med løver, som parvis stikker hovederne sammen.
Den meget flotte altertavle, udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen, var først lavet til og ophængt i Tranekær kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Kirken rummer ligeledes en prægtig prædikestol fra omkring 1635, udført af Hans Gudewerdt den yngre, som var Jørgensens læremester.
To flotte skibe er ophængt under hvælvingerne. De er formentlig symboler på, at sognet også rækker ud til søfolkene på havet. Skibene blev skænket af lokale sognebørn, søfolk fra Hou-området, som også hørte til Stoense kirke, før Hou kirke blev bygget i 1873.
Den meget flotte altertavle, udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen, var først lavet til og ophængt i Tranekær kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Kirken rummer ligeledes en prægtig prædikestol fra omkring 1635, udført af Hans Gudewerdt den yngre, som var Jørgensens læremester.
To flotte skibe er ophængt under hvælvingerne. De er formentlig symboler på, at sognet også rækker ud til søfolkene på havet. Skibene blev skænket af lokale sognebørn, søfolk fra Hou-området, som også hørte til Stoense kirke, før Hou kirke blev bygget i 1873.
Tårnet
På kirkens tårn ses årstallet 1600 og initialerne NH HH. Det menes at være initialerne på den afholdte provst for Snøde-Stoense, Niels Hansen Hindsholm, og blev formentlig opsat ved den store ombygning af kirken.
Der ses også årstallet 1848 og bogstaverne G A L R, det står for Grev von Ahlefeldt Laurvig Rixingen, der lod kirken renovere i 1848. Grevskabet Langeland ejede stadig kirken på det tidspunkt. (På mange af de langelandske kirker ses lignende inskriptioner).
Der ses også årstallet 1848 og bogstaverne G A L R, det står for Grev von Ahlefeldt Laurvig Rixingen, der lod kirken renovere i 1848. Grevskabet Langeland ejede stadig kirken på det tidspunkt. (På mange af de langelandske kirker ses lignende inskriptioner).
Den store modernisering
Den 30. april 1956 begyndte “den store modernisering” af Stoense kirke. Man fjernede de oprindelige kirkebænke i hovedskibet og erstattede dem med moderne stole, tegnet af Kåre Klint. I sideskibet beholdt man de gamle kirkebænke. Altertavle og prædikestol blev afsyret, og nye lysekroner og lamper blev opsat.
Orglet blev flyttet ned på gulvet, hvor det står i dag. Orglet, der har fire stemmer, blev opstillet her i 1874, men havde allerede da 30 års omflakkende tjeneste bag sig. Blandt andet har det kunnet høres i Århus domkirke og på Nyborg rådhus som teaterorgel.
Orglet blev flyttet ned på gulvet, hvor det står i dag. Orglet, der har fire stemmer, blev opstillet her i 1874, men havde allerede da 30 års omflakkende tjeneste bag sig. Blandt andet har det kunnet høres i Århus domkirke og på Nyborg rådhus som teaterorgel.
De klassiske sommerkoncerter
Stoense kirke har en fantastisk god akustik. Sidst i 1970-erne begyndte Christian Vincens Steensen-Leth, Steensgaard, at arrangere sommerkoncerter med klassisk musik i Stoense kirke. Disse koncerter har gennem tiden fået musikelskere og musikere fra nær og fjern til at besøge Stoense kirke.
Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken blev født, da billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for NY Carlsberg Fondet Hans Edvard Nørregård-Nielsen traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt, at der i 2005 kunne opsættes to glasmosaikvinduer i sideskibets nord og vestvindue, skabt af Maja Lisa Engelhardt.
Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken blev født, da billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for NY Carlsberg Fondet Hans Edvard Nørregård-Nielsen traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt, at der i 2005 kunne opsættes to glasmosaikvinduer i sideskibets nord og vestvindue, skabt af Maja Lisa Engelhardt.
Tessa Clausen
Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv
Artiklen er fra kirkebladet efteråret 2014
