Bøstrup kirke

Bøstrup kirke er en anselig, oprindelig af granitkvadre og munkesten o. 1200 opført kirke.

Kirkens ældste dele er hovedskibet, hvis små, romanske vinduer kan ses i nordmuren, og det vestlige af koret, hvortil man mener, der var fjøjet et apsis. Kirken havde da et fladt bjælkeloft og hverken våbenhus eller tårn. Dens alter var viet til Sct Mogens, hvis relikvier var lagt i en blyæske og indmuret i alteret.

En storhedstid fik kirken i det 14. og 15. århundrede, da kirken blev herredskirke for Langelands Nørreherred. Fra denne tid stammer våbenhuset med den smukke blændingsgavl af fynsk type. Apsiden forsvandt, og kirkens kor forlængededes mod øst, hvor det afsluttedes med en gavl med to nu tilmurede rundbuevinduer med fals og rundstav. Samtidig lod slægten Buze på Svalebøllegård oprette et andet alter i kirken (rimeligvis har det stået, hvor nu prædikestolen har sin plads) for Sct. Eoban. For de daglige messers skyld oprettedes der et vikarieembede, så at der i disse århundreder var to præster i Bøstrup.

Efter reformationen erstattedes bjælkeloftet af hvælvinger i kor og skib. Der byggedes kirketårn, og indvendigt smykkedes væggene med talrige kalkmalerier (fra o. 1570) således, at kirken dengang har været meget smuk. Desværre fik billederne lov til at forfalde - ligesom den omtrent samtidige altertavle, og de sidste to hundrede år har kirken også indvendig været hvidkalket.

Kirkens ydre

Kirkens ydre præges af det ret lave, men kraftige tårn, den rige våbenhusgavl, korgavlens charmerende skævhed og de interessante granitbilledkvadre, som nu findes spredt på kirkens ydermure, men som oprindelig måske har været anbragt omkring mandsdøren i sydmuren. Granitrelieffernes betydning er uvis; men De bedes bemærke de to mænd på tårnets vestmur, den ene knælende og den anden - større - stående (måske et stifterbillede, hvor Gud fri-løser bryden, der lod kirken bygge), mennesket i kamp med en løve (c. f. Peters brev 5,8) på kirkens nordmur, på østmuren et skib med højt svungne stævne, på korets sydøstre hjørne evt. Maria med jesusbarnet, på våbenhus-gavlen det smukke hovede af Kristus eller Sct. Mogens, kirkens værnehelgen, og endelig - inde i kirken på korets østvæg - den i 1963 opdagede løve med store, mandelformede øjne.

De grevelige initialer og årstallet 1829 på østgavlen er anbragt til minde om en istandsættelse af tårnet i dette år.

Kirkens indre

Kirkens indre rummer en granitdøbefont (af den såkaldte "storebæltstype") fra ca 1200 med tinfad og messingfad med motiv fra Marias bebudelse fra o. 1600. Den oprindelige renæssancealtertavle strålede i prægtige farver, hvoraf kun Guds øje (øverst) og pelikanen (sydlige vinge foroven) giver en afglans. De oprindelige malerier er forven erstattet af inskription og forneden af gipsfigurer, Thorvaldsens Kristus, Peter og Paulus. Velbevaret er derimod prædikestolen, hvorfra Grundtvig iøvrigt holdt nogle af sine første prædikener. Den er et dejligt barokarbejde, skåret 1634 af mesteren Hans Gudewerth d. y. og indkøbt for kirkens midler af hr Anders Poulsen præpositus, kirkens daværende præst, hvis initialer findes ved opgangen. De bibelske motiver i felter og hermer er: syndefaldet, straffens engel, Abraham ofrer Isak, Moses, korsfæstelsen, Johannes Døber, opstandelsen, nådens engel og himmelfarten.

Foruden disse tre vigtigste seværdigheder et orgelpulpitur m. orgel fra 1874, en gammel kirkeblok af eg og en klingpung - forløberen til vor tids socilakontorer.

Kirken er desuden smykket med to kirkeskibe, forrest en orlogsfregat (ophængt 1852), og agter et fuldrigget koffardiskib (ophængt 1961).

Helge Haystrup, præst i Bøstrup 1955-1971.