Nordlangeland pastorat
 

Lindetræerne ved Tranekær kirke

Der står to gamle linde

ved kirkegårdens port

på vagt, mens år henrinde

og slægter svinder bort.

Snart i de grønne kroner

mildt vifter somrens vind;

snart vinterstormens toner

med barskhed falder ind.

Er ej de gamle linde

symbol på livets spil?

Snart højt på glædens tinde,

snart under grædepil.

I læ bag disse linde

den gamle kirke står

og gemmer mangt et minde

fra de henrundne år.

Her sognets folk tog sæde,

når under grønne lind

de til Vorherres glæde

gik i hans kirke ind.

Her gik så tit en moder

med barnet i sin favn;

langt mer end verdens goder

er fred i Jesu navn.

På bruds og brudgoms smykke

de linde skued ned;

de hvisked: livets lykke

er gemt i kærlighed.

Her skyggede de linde

for glæde og for sang,

når folk med sorg i sinde

gik dødens tunge gang.

Der står to gamle linde

ved kirkegårdens port;

en dag de vil forsvinde

i vinterstormen bort.

Men kirken ej skal svinde,

Gudsordet det består;

og det skal overvinde,

den verden, som forgår.

Poul Christian Andersen, 1932.

Sognepræst i Tranekær 1922-34.

 

Tranekær kirkegård

Ved indgangen til Tranekær kirkegård står to 250-årige lindetræer, blandt Danmarks største. De markerer, at når man træder ind ad lågen under dem, så træder man ind i en anden verden. Udenfor drøner trafikken af sted, indenfor slår roen, freden og tidløsheden én i møde. Det er en anden verden. Og alligevel tæt knyttet til Tranekær by.

 

Tranekær by er unik, den eneste residensby i Danmark, bygget for at servicere Tranekær gods. Det var oplysningsmanden og ødelanden “Generalen” Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, der omkring 1800-tallet fik bygget Tranekær, som byen ser ud nu. Til hans ekstravagante livsstil krævedes udenlandske musikere og håndværkere. Et enkelt gravsted på kirkegården bærer præg af det: Murerfamilien Pico. Titler som slotsgartner, godsinspektør, godsforvalter siger også noget om, hvad der hørte til et gods.

 

Sjovt nok ligger “Generalen” selv ikke begravet hverken på kirkegården eller Ahlefeldt-slægtens kapeller i kirken. Han ligger begravet i Touløkke Lystskov øst for Tranekær slot. Selv om slægten har kapeller i kirken, er mange af slægten begravet på kirkegården. I 1985 forærede grevskabet kirkegården det stykke, der nu er den græsplæne, hvor medlemmer af slægten er begravet – blandt andre lensgreveparret Thea og Kai Ahlefeldt-Laurvig. I 1995 blev de kister, der var i dårlig stand, flyttet fra kirkens kapeller og jordfæstet på græsplænen; heriblandt stammoderen Marie Elisabeth Ahlefeldt og hendes søn Lensgreve Carl Ahlefeldt, der har øgenavnet "Tykke Carl".

Nogle tragiske skæbner ligger også begravet på Tranekær kirkegård:

 

På et sort jernkors står: “Her hviler en lille udkjendt Pige 6 a 7 Aar ilandreven ved Botofte Strand under stormfloden 18 Nov 1872”. Den nævnte stormflod var en frygtelig katastrofe. Den 13. november 1872 væltede en stormflod ind over det flade Lolland-Falster og dræbte 66 mennesker. Gedesby sogn på Lolland var særlig hårdt ramt: 20 mennesker forsvandt, man fandt og begravede de 19, den 20. – en pige ved navnet Karen Margrethe Jensen - var forsvundet. Fem dage senere fandt man et pigelig på Botofte strand. Liget blev begravet på Tranekær kirkegård, jernkorset sat over graven. Ved 100-årsdagen for stormfloden var forbindelsen over Langelandsbæltet bedre, og naturligt nok forbandt man de to ting: En savnet pige i Gedesby og en ukendt pige i Tranekær. Var den ukendte piges identitet fundet? Svaret er nej! I kirkebogen for Tranekær sogn, står der, at pigen, der drev i land var syv til otte år, på korset seks til syv år. Ifølge kirkebogen for Gedesby sogn var Karen Margrethe Jensen 1½ år, da hun forsvandt. Det er umuligt, at borgerne i Tranekær kunne forveksle en 1½-årig med en syv-årig. Den ukendte pige er stadig ukendt!

På kirkegården er der to noget besynderlige gravsten med stjerner med hammer og segl og inskriptionen: “Fra det sovjetiske Fædreland”. Det er to sovjetiske soldater, der drev i land på Bammeskov strand den 9. og 10. maj. De kom til Langeland med den flydedok med 1.500 franske og russiske krigsfanger, der strandede ved Påø strand den 4. maj 1945. Fangerne var i en slem forfatning, men ved hurtig indsats blev de hjulpet. Men mange mistede livet ved strandingen. I 2008 udkom en bog om flydedokkens dramatiske stranding på Langeland: Lars Johanssons "Dancing Charlie".

Husene omkring Tranekær kirke er yngre end resten af byen. Det skyldes en forfærdelig brand 19. maj 1875, der ødelagde 33 huse. Branden opstod i præstegården lige over for kirkegården. Provst Graae blev reddet ud af huset, men den ihærdige provst gik igen ind i huset for at redde kirkebøgerne. To dage senere døde han af sine forbrændinger. Hans gravsted kan ses på kirkens vestside.

 

Tranekær kirkegård skal besøges. Kirkegården kravler fra kirken dramatisk op ad Humlebanken, smukt kranset af høje 150-årige kastanjetræer, mens stierne snor sig under de grønne linde. Det er en anden verden, en forsmag på himmelen!

Graver Jytte Christiansen og sognepræst Torben Poulsen.

Artikel i kirkebladet efteråret 2010.

Lav din egen hjemmeside med mono.net